Københavnske Gittermastentusiaster (KØGME)
Københavnske Gittermastentusiaster er dannet (Læs detaljer fra stiftelsen) i januar 2001 som en fraktion af FC Københavns fanskare. Fraktionens formål er at hylde den storhed, klarhed og gennemsigtighed, som bedst og senest er udtrykt i et visuelt rum af de gittermaster, som støtter Parkens tag.
Kun en sjælden gang imellem kommer masterne overhovedet frem for Parkens publikum; som to Dei Ex Machina sænker de sig i en duvende og majestætisk bevægelse og skaber en fint forgrenet bro mellem Himlen og Jorden - taget og grønsværen - som dog i sin tålmodigt, repetitivt zigzaggende struktur synes at slutte en forbindelse, som mennesket i evigheder har søgt og stadig søger.
Et erklæret mål for fraktionen er at sørge for, at Parkens brugere ikke kun skal have glæde af masterne, når taget er lukket, men at de skal stilles frit til skue også når det er åbent. Vi er løbende i dialog med Parkens ledelse omkring spørgsmålet.
Medlemmer af
KØGME:
#1 Morten #2 Bo #3 Nikolaj #4 Thomas #5 Anders #6 Nicolai
#7 Martin
#8 Jens
|
|
Underfraktioner:
KØSHER (KØbenhavnske SøjleHadERe)
Underfraktionens tager sig af at håne og spotte de søjler vi har stående i hjørnerne for deres uigennemsigtighed. Seneste projekt er dog at smæde betonpillerne i Brøndbyhallen. Læs KØSHER#3s artikel.
Medlemmer af KØSHER
#1 Bo #2 Morten #3 Nikolaj #4 Thomas #5 Anders #6 Nicolai
#7 Martin
|
|
KØGSE (KØbenhavnske GittermastSokkelEntusiaster) også kendt som KØGMASEN,
der tidligere var kendt som GMASEN
Formålet med dannelsen af KØGSE er, underdanigt at betragte det hellige sted, hvor soklen åbner sig og omslutter det nederste af gittermasten til fuldendelse af balancen mellem himmel og jord.
Denne - Gittermastsokkelentusiasters Kaaba - er centrum for lovprisningen af verdens gittermastsokler og andre lignende sokler bør blot betragtes med den naturlige ærefrygt, der ligger
i at skue fundamentet for noget så storslået som en gittermast. Desuden anses det som en
pligt at forsøge at forhindre den besudling af den tillukkede og forsvarsløse sokkel, der ofte sker i forbindelse med hjemmekampe, når syndere formaster sig til at benytte denne som trinbræt.
Medlemmer af KØGSE
#1 Martin
#2 Jens
Mange har spurgt os, hvad det er for en sang vi synger, når masterne sænkes ned fra taget, og vi bringer den hér:
Vores slagsang
Mel. 'I alle de Riger og Lande'
Vi ved hvad det koster af knaster At lægge et låg på en Park Men bruger man gittermaster Så blegner Lars Tyndskids Mark
Og Parken den fyldes af sange Mens hele Europa ser på Og hjerterne frydes ved lange, grå master af hærdet stål!
Gitterlinks
Kontakt KØGME
Du kan kontakte KØGME her
|