(18.12.2008)
(16.02.2008)
(04.07.2007)
Vi begyndte at tælle 05.12.2002.
Efter en periode på næsten 2½ måned uden nogen aktivitet på disse sider er der igen nyt. Måske var det aftenens sejr i pokalkvartfinalen over FC Midtjylland, der vækkede webmasteren?
Der er jo sket lidt siden sidst, hvor vi befandt os midt i vinterpausen. FCK spillede sig traditionen tro i finalen i (den helt ubetydelige) træningsturnering Råjal Lik. I finalen udviste man stort fairplay og lod BuIF a/s vinde.
Som led i optakten til sæsonen optrådte FC Trekanten efter flere års fravær fra medierne i det sjette nummer af ”FCK Balls” (se artikel til højre).
Da den rigtige turnering kom i gang startede det lidt trægt, men i denne uges start (2. påskedag) satte man eftertrykkeligt FC Midtjylland på plads med en udesejr på 4 -1. FC Midtjylland ligger nu 9 point efter på 2. pladsen. Samme pointtal har OB, som FCK møder på søndag i Parken. For god ordens skyld skal det lige nævnes, at Råjal Lik vinderne fra Vestegnen stadig er 19 point efter.
FC Trekantens målsætning er derfor stadig uændret:
Og må vi her erindre om en af de klassiske sange:
ÅÅhhh hvor er det skønt
At være fra FCK
Vi vinder det Danske Mesterskab
Og så tar’ vi os’ Pokalen
Vi har tidligere henvist til hjemmesiden Jackshit.dk og gør det gerne igen. Siden er nu opdateret og der findes mange gode billeder af FC Trekanten i aktion.
I forbindelse med webmasterens bratte opvågning er forskellige dele af siden opdateret.
Husk i øvrigt, at man altid kan orientere sig om opdateringer her.
Søndag gælder det som sagt kampen mod OB, der spilles i Parken med kick off klokken 18.
Fctrekanten.dk ønsker alle en god kamp!
Forrige nyhed | Næste nyhed |